Jeg hedder Kenneth Larsen og er født i 1970.
Ølbrygning er ikke det eneste jeg har beskæftiget mig med gennem årene…
I 1986 blev jeg optaget med klarinet som hovedfag på Det Fynske Musikkonservatorium.
I 1990 blev jeg ansat som klarinettist i Odense Symfoniorkester hvor jeg stadig er ansat.
Siden 1995 har jeg haft en daglig meditations praksis, baseret på den undervisning der formidles på Vækstcenteret i Nørre Snede som er stiftet af Jes Bertelsen.
Siden 2005 har jeg boet i Nørre Snede tilknyttet Vækstcenteret.
I 2005 begyndte jeg også på ølbrygningens kunst og har været dedikeret til denne ædle beskæftigelse lige siden. Ølbrygning har jo tidligere været en del af vores kultur, helt almindelig på gårdene, og også en helt arketypisk del af ethvert kloster med respekt for sig selv.
I 2013 startede jeg firmaet “HumlepraXis” med det formål at producere unikt håndbrygget øl til det danske marked. Og fra 2014 brygges øllet i mit eget bryggeri.